Nyheder

Sådan laver du en kalkvæg i hjemmet

jotun kalkmaling
rcogm

Tendenser inden for bolig er skiftende, men der har længe været en fascination af kalkvægge. Kalkvægge kan være med til at give væggen et mere dynamisk og levende udseende, så man kan godt forstå, at det vinder hjerter i mange danske hjem. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan du selv kan lave en kalkvæg derhjemme. 

Find dit produkt

Det er klart, at du ikke kommer langt med din kalkvæg uden kalkmaling. Her er det naturligvis bedst at vælge kvalitet, så man er sikker på at få et flot resultat. Du kan f.eks. bruge jotun kalkmaling til din væg, hvis du vil være sikker på at købe et godt produkt. 

Kalkvægge anbefales ikke i alle rum

Kalkvægge kan pynte og pryde i ethvert rum, men det anbefales faktisk ikke at bruges i alle rum. Med tiden kan det nemlig have en tendens til at suge fugt til sig, og derfor anbefales det, at man ikke laver kalkvægge i vådrum, som f.eks. køkken eller badeværelse. Så er det heldigt, at hjemmet også har mange andre rum, så du har mulighed for at finde et, hvor en kalkvæg kan pynte.

Start med én væg

Med kalkmaling kan man skabe et mere dynamisk og råt look, men for nogle kan det også blive “for hårdt”. Derfor kan det være en god idé, at man starter med at male bare én væg for at vurdere resultatet og se, om man har brug for at male flere vægge.

Når du skal male med kalkmaling

Når du skal i gang med at male med din jotun kalkmaling, er det sjove, at man ikke skal gøre sig umage for at lave et jævnt lag, som man ellers normalt ville gøre, når man malede. Men med kalkmaling er det meningen, at du maler vilkårligt for at skabe det dynamiske udseende. Det anbefales, at man bruger langsomme og rolig strøg med penslen i forskellige retninger.

Gem din endelig dom, til malingen er tør

Som med alt andet maling, ser kalkmaling også anderledes ud, når det er helt tørt. Vent derfor med at vurdere, hvorvidt du kan lide det, indtil det er tørt. Når det er tørret, og du har ventet lang nok tid, kan du se, om du har brug for at give væggen et lag mere. Det er ikke en god idé, at du begynder at pletmale rundt omkring på væggen, da det kan komme til at ses for tydeligt på det endelig resultat. Det er langt bedre at give hele væggen et nyt lag i stedet for.

Afslut eventuelt med sealer

Vil du gøre væggen endnu mere robust, har du muligheden for at færdiggøre malerarbejdet med en omgang sealer. Her skal man være opmærksom på, at farven vil blive en smule mørkere. Du kan selv overveje, om du mener, det er noget, der er behov for i dit hjem.