Nyheder

Sikrer dit barns fremtid med et børnetestamente

børnetestamente

Hvad der sker i fremtiden, er ikke noget du kan forudse. Der sker mange ting, som man måske ikke har været forberedt på, hvad enten det er godt eller dårligt. Alt hvad du kan gøre, er at forberede på mange forskellige ting, også ting, som du altid går og håber på ikke sker. Dette inkluderer også at oprette et børnetestamente. Dette sikrer dit barns fremtid, hvis det værste skulle ske, at I begge dør.  

Måske står du nu med forskellige spørgsmål om børnetestamenter. Hvad er et børnetestamente? Hvordan opretter du et? Hvis du gerne vil vide mere, så kan du fortsætte med at læse for at få svar på dine spørgsmål. 

Hvad er et børnetestamente? 

Et børnetestamente er i bund og grund et dokument, hvor I, som forældre, tilkende gør hvem I gerne vil have skal overtage forældremyndigheden over jeres børn, hvis I begge dør, inden børnene er myndige. Et børnetestamente bliver også i nogle tilfælde kaldt for en forældremyndighedstilkendegivelse. 

Hvis I har børn som er under 18 år, så er det en god idé at oprette et børnetestamente, også selvom I måske sidder at tænker at den ikke bliver nødvendig. I bedste tilfælde kommer den aldrig til at blive brugt, men hellere have en for en sikkerhedsskyld.  

Hvis I begge dør inden jeres børn er fyldt 18 vil det være familieretshuset, som afgør hvem der får forældremyndigheden over jeres børn. De træffer deres valg ud fra hvad de dømmer er bedst, hvis I til gengæld vælger at oprette et børnetestamente, så vil de i de fleste tilfælde følge jeres ønsker. Dog hvis de dømmer at det ikke er til gavn for jeres børn, så kan de vælge at ændre det, men dette er kun i meget få tilfælde. 

Hvordan opretter du et børnetestamente? 

Når det kommer til at oprette et børnetestamente, er der ikke nogle krav til form. Dette betyder at du kan skrive ned hvem du ønsker skal have forældremyndigheden over dine børn på et helt almindeligt stykke papir, så længe at du inkluderer en begrundelse, dato, og underskrift. Derefter er det vigtigt at du opbevarer det et sted hvor det vil blive fundet i tilfælde at I skulle dø. 

Dog er der også en mere sikker løsning. I kan vælge at få oprettet et egentligt testamente, dette vil blive oprettet hos en notar. Dette giver langt større sikkerhed, da familieretshuset altid vil henvende sig til dem, for at finde ud af om der er oprettet et børnetestamente. Her kan I vælge at skrive det ind i et almindeligt testamente, hvor I også kan sikre jer hvem der arver efter jer, i tilfælde af at I skulle dø. I sidste ende vil dette være en mere sikker løsning, dog er det ikke et krav, men en god idé. 

Uanset hvordan I vælger at opretter et børnetestamente, så er det altid en god idé at have en, selvom man selvfølge håber at det aldrig bliver nødvendigt med et.