Livsstil, Nyheder, Oplevelser

Tip: sådan passer du bedst på din racercykel

racer

Når man køber og kører meget på racercykel, så har man den ofte meget kær. En racercykel kan være en virkelig dyr fornøjelse og de fleste vil gerne passe så godt på den som overhovedet muligt. En racercykel er anderledes ned en normal transport cykel idet den har en meget lavere vægt, i hvert fald de gode af dem, og så køre den på meget tynde dæk. Den kræver derfor noget andet end din normale dagligdagscykel, for at køre bedst muligt.

Lås den godt inde når du ikke bruger den

Hos en racercykel er det vægten på den, der betyder mest. Derfor er der mange der hverken monterer lås eller lygter på deres racercykel. Støtteben er heller ikke noget man normalt monterer på en racercykel, derfor er et cykelophæng til væg en rigtig god måde at opbevare din cykel. Et cykelophæng kan du både hænge i dit godt aflåste skur eller du kan hænge cykelophænget på en væg indenfor i dit hjem. Det er hvad du er mest komfortable med. Med et cykelophæng er du sikker på at ingen løber med din cykel, når du ikke bruger den fordi den er låst godt inde. Når din cykel hænger på cykelophænget, behøver du heller ikke sætte ting såsom lås og støtteben på, som vil give cyklen en større samlet vægt.

cykel racer

Vask og smør din cykel korrekt

Når du har været ude og cykle på landevejen, så bliver din cykel hurtigt beskidt. Derfor er det en god ide at gøre det til en fast rutine at give den en vask med helt almindeligt sæbevand inden du hænger den op på vægophænget. I forbindelse med at du vasker din cykel bør du også give din cykel olie på de udsatte dele. Det er blandt andet kæden og kassetten der er udsatte dele på din cykel. Kan du ikke nå at vaske og smøre din cykel efter hver tur, så gør det fast en gang om måneden så vil din cykel stadig køre som en drøm.

 Husk at få den opstrammet og efterset

Når du kører så hurtigt som man gør på en racercykel er det vigtigt, at ens bremser virker optimalt. Derfor er det meget vigtigt at du får din cykel opstrammet og efterset ofte. Kan du ikke selv finde ud af at efterse og opstramme den eller har du ikke tid til det, så kan du få din lokale cykelmekaniker til, at gå den igennem. Under alle omstændigheder er det meget vigtigt at dine bremser sidder præcis som de skal, så du ikke ender i et cykeluheld et sted ude på din cykeltur. Men det er ikke kun dine bremser der skal efterses og opstrammes. Også din kæde kan gå hen og blive slap over tid og dine gearskifter skal rettes til og justeres. Får du ikke opstrammet og efterset din racercykel kan en stor del af din cykelglæde forsvinde og den kan potentielt set blive farlig at cykle på.