Nyheder

Derfor skal du vælge udlandspraktik hvis du vil læse en sundhedsfaglig uddannelse

udlandspraktik

Drømmer du om at blive læge, sygeplejerske, jordemoder eller måske noget helt fjerde inden for de sundhedfaglige uddannelser, er du er måske ikke sikker på at det er det rigtige valg og vil gerne teste dig selv før du søger ind på drømmeuddannelsen? Skal du have en oplevelse for livet i dit sabbatår mellem gymnasiet og den videregående uddannelse, men er ikke helt sikker på hvad der giver mening for din fremtid? Så skal du vælge en udlandspraktik!

Gør op med dig selv hvad du vil have ud af din udlandspraktik

Når du skal vælge sundhedsfaglig praktik i udlandet er det vigtigt at spørge dig selv hvad du vil have ud af din praktik. Gør du det for rejsen eller for læringen i det sundhedsfaglige miljø? Hvis du vil lære en masse om livet på et mindre ressourcefattigt hospital i udlandet, et land som Uganda, er det oplagt at tage afsted. Trods et land som Uganda har hospitaler som er en del mere ressourcefattige end dem i Danmark, får du stadig et rigtig godt indblik i dagligdagen på godt og ondt. Samtidig får du en kreativ tilgang til at løse de sundhedsfaglige problematikker når de uddannede fagfolk skal have ressourcerne til at række til behandlingerne. 

Praksischok

Rigtig mange unge på en sundhedsfaglig uddannelse får det som kaldes “praksischok” når de skal ud i deres første praktik på de forskellige klinikker og hospitaler, da man hurtigt kan komme til at forskønne den sundhedsfaglig praksis gennem de forskellige lægeserier. Med en udlandspraktik vil du dog højst sandsynligt undgå dette chok, da du i din praktik har oplevet hospitalsmiljøet og observeret hvordan man klarer sig i en presset dagligdag. Dette er til gavn for dig som er usikker på om du kan være i det meget krævende arbejde som det er at være sundhedsfaglig medarbejder, men som selvfølgelig også er et utrolig givende arbejde.

En udlandspraktik er ikke frivilligt arbejde

Du skal huske på at når du vælger udlandspraktik er det ikke frivilligt arbejde, men en reel observationspraktik. Du er kommet for at lære samt observere hvordan uddannede fagfolk gør i dagligdagen under de forskellige procedurer. Det forventes dermed ikke du tager del i selve arbejdet og er et par ekstra hænder som det gøres ved frivilligt arbejde. Det forventes heller ikke som præ-studerende praktikant har erfaring inden for det sundhedsfaglige felt. Nogle af de få krav, som der er, er dog at du er nysgerrig på din valgte udlandspraktik og klar på at lære. 

En oplevelse for livet

Som præ-studerende udlandspraktikant bliver du ofte sendt afsted med andre unge, som har den samme drøm som dig. Det kan udvikle sig til langvarige blivende venskaber over hele kloden og rigtig gode netværksforbindelser inden for det sundhedsfaglige felt. Samtidig oplever du en anden kultur helt tæt på til stor gavn for den personlige udvikling.