Livsstil

Kæmper du med kropslig uro? Prøv fidget toys

fidget toys
rcogm

Alle mennesker kommer på det ene eller det andet tidspunkt til at stifte bekendtskab med kropslig uro. Uroen kan give sig til udtryk på flere måder, herunder som ubalance i maven eller lette problemer med kontrollere motorikken. For de fleste af os er uroen dog en smule mere diffus og føles mest af alt som en grundlæggende kropslig rastløshed.

Årsagerne til kropslig uro findes i mange former. For nogle hænger den sammen med en fysisk diagnose. Men mest almindeligt er det dog, at du oplever kropslig uro i perioder, hvor du er stresset eller ikke magter de udfordringer, du står overfor. Den dårlige nyhed er, at der sjældent findes en permanent løsning på problemet med kropslig uro. Den gode nyhed er, at der er ting, du selv kan gøre, for at minimere genen. Der findes nemlig fidget toys til alle typer.

Hvad er fidget toys?

Navnet fidget toys kommer af det engelske ord for rastløshed. Legetøjstypen har efterhånden eksisteret længe, men i modsætning til andre typer legetøj, har fidget toys ikke kun en underholdende funktion.

Fidget toys kan give dig den samme ro, som når du piller ved en halskæde eller skraber mærkatet af en sodavandsflaske. Fidget toys beskæftiger dine hænder, uden at du behøver at tænke over det, og beskæftigelsen gør, at du får nemmere ved at koncentrere dig og finde ro i dét, du er i gang med.

fidget toys

Hvordan virker fidget toys?

Der findes ikke noget videnskabeligt belæg for, at fidget toys virker, og derfor bør du ikke betragte dit fidget toy som et videnskabeligt redskab. Dog er der en generel konsensus om, at fidget toys både bidrager positivt til din koncentrationsevne og stimulerer din muskel-ledsans. Årsagen er, at den menneskelige krop egentlig ikke er skabt til at sidde. Vores kroppe har det bedst, når vi holder dem i gang – også selvom vi for det meste gør i det i lille skala.

Hvilke fidget toys findes der?

Der findes efterhånden et væld af forskellige fidget toys. Kategorien omfatter blandt andet bolde, spinnere, tyggehalskæder, timeglas og bobleplader. Mange af forhandlere har et bredt udvalg, så uanset dit behov, kan du sandsynligvis sagtens finde et fidget toy, som passer til dig. Fidget toys er som regel ikke specielt dyre, og derfor bør du overveje at købe et par forskellige modeller, så du kan prøve dig frem, indtil du finder et fidget toy, der virker.

Hvem kan få glæde af fidget toys?

Fidget toys blev oprindeligt opfundet i forbindelse med det diagnostiske system. Den første målgruppe var således børn diagnosticeret med lidelser som for eksempel ADHD, og fidget toys er i denne forbindelse fortsat ét af de mest anvendte redskaber.

Dog er det i nyere tid også blevet almindeligt at anbefale fidget toys til voksne, der har problemer med at forholde sig i ro. Med andre ord behøver du ikke at have en diagnose for at kunne få glæde af et fidget toy – fidget toys kan anvendes af alle.