Nyheder

Sådan vælger du sikkert legetøj

legetøj

Leg skal helst være lig med sjov og ballade samt masser af timers hygge, men desværre sker det hvert år at mange børn kommer til skade ved brug af børnelegetøj.

Hvis du køber legesagerne på en dansk webshop som f.eks. legeakademiet.dk, er du sikret at du får noget, der overholder den danske lovgivning vedr. hvad det må indeholde m.m.

Men derudover er der flere ting du kan gøre for at vælge sikkert legetøj. 

Tag altid højde for barnets alder

Hvis du køber legesager til små børn, er det især vigtigt at følge de anvisninger der står vedr. aldersgrupper på produktet.

Legesager til større børn kan f.eks. indeholde små dele der udgør en kvælningsfare, eller det kan gå i stykker når barnet bider i det, kaster med det osv.  

Legesagerne må ikke være i stykker

Er produktet i stykker, når du pakker det op, skal du altid returnere det med det samme. Er knappen eller øjet løs på bamsen kan barnet evt. få noget galt i halsen, eller er der revner osv. kan barnet måske skære sig.

Når du køber legesager i en dansk butik, uanset om det er fysisk eller online, så har du altid returret og garanti. Går det i stykker ved brug, skal det også altid kasseres 

Batterier kan være farlige

Meget legetøj kræver batterier for at fungere med lys og lyd, og det er der ikke noget galt i, men man skal blot huske at batterier i sig selv ikke er for børn.

Sørg derfor altid for, at det er en voksen, der skifter batterier i legesagerne, og at barnet ikke har mulighed for at få fat i batterierne, mens der leges. Batterier kan nemlig udgøre stor fare for børn, hvis de kommer til at putte dem i munden.   

Pas på lange snore

Lange snore på legesager kan også udgøre en stor fare for børn. Er snorene over 22 cm kan der nemlig dannes en løkke, der kan udgøre kvælningsfare for især små børn, men også for større børn. Derfor er det aldrig en god ide at købe legesager til børn med lange snore på.

Følg sikkerhedsstyrelsens råd

Når du er kommet så langt her i artiklen, så har du allerede læst en del om hvordan du vælger sikkert børnelegetøj, men for at gøre det nemmere at huske, så har sikkerhedsstyrelsen lavet en liste med spørgsmål som du kan stille inden du vælger legesager til dine børn: 

  • Er det solidt?
  • Er der skarpe kanter, som barnet kan skære eller stikke sig på?
  • Har det en snor med håndtag, der er over 22 cm lang? Snoren kan danne en løkke, og barnet risikerer at blive kvalt.
  • Er det CE-mærket?
  • Er mærkning, advarsler og vejledninger skrevet på dansk?
  • Passer det til barnets alder og udviklingstrin?
  • Sidder øjne, knapper og andre smådele på produktet godt fast?

På sikkerhedsstyrelsen kan du også selv printe en legetøjstester ud, der hjælper dig med at vurdere om størrelsen på legetøjet betyder at det udgør en sikkerhedsrisiko for helt små børn.